Jeg er autoriseret psykolog (cand.psych. aut.) og er uddannet fra Aalborg Universitet i 2015. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening.
Jeg har arbejdet med terapi, supervision og undervisning hele min karriere, og jeg brænder for mit arbejde.
Jeg har erfaring i at arbejde med mange forskellige problemstillinger som fx stress, angst, depression og forældre-, par- og familieudfordringer.
I flere år har jeg arbejdet med mennesker med autisme og har derfor et indgående kendskab til de styrker og udfordringer, der kan følge med, og jeg har meget erfaring med at hjælpe både mennesker med autisme og pårørende. Jeg har også haft mange forløb med mennesker med ADHD.
Tidligere har jeg bl.a. været ansat i et tværprofessionelt Fraværsteam, hvor jeg har beskæftiget mig med bekymrende, ufrivilligt skolefravær. Jeg er erfaren i at have samtaler med børn, forældreterapi og familieterapi.
Inden jeg blev uddannet psykolog, arbejdede jeg i ældreplejen i seks år, hvor jeg særligt havde med demensomsorg at gøre. Efterfølgende har jeg undervist i demens og demensomsorg på efteruddannelse af SOSU-medarbejdere, sygeplejersker, demenskoordinatorer med flere.
Jeg har superviseret forskelligt fagpersonale gennem flere år, bl.a. psykologer under autorisation, pædagoger og lærere inden for forskellige arbejdsområder, og jeg er meget engageret i at opkvalificere mennesker, der kan gøre en forskel og spiller en vigtig rolle for andre.
Jeg arbejder oftest ud fra en kognitiv og narrativ terapeutisk retning og inddrager også viden fra neuropsykologien i mit arbejde.
Jeg har ydernummer, og du kan derfor bruge en henvisning fra din læge hos mig.
Udgivelser: